Hvad en Wii lærte mig om at møde mennesker
En af de mest intense debatter i bestyrelsen endte med at handle om indkøb af en spillekonsol.
Jakob Stensig Henneberg
Stifter af Quizform · 1. maj 2026 · 2 min. læsning
Som 20-årig blev jeg en del af en nu hedengangen DUF-organisation. Den var vild og sjov og engagerede en masse unge mennesker i globale forhold. Jeg endte hurtigt i bestyrelsen. En af de mest intense debatter, vi havde, endte med at være om indkøb af en Nintendo Wii.
Jeg havde en idé om, at den dengang helt nye spillekonsol kunne engagere mennesker, når vi skulle stille vores stand op til forårets arrangementer her, der og allevegne. Jeg fik uventet meget modstand. Skulle en ungdomsorganisation virkelig bruge penge på den slags? Det havde jo ikke noget at gøre med vores sag, hvilket var en fair pointe. Vi endte dog med at købe en Wii.
Vi var blandt de første danskere, der købte en Wii, og ingen havde prøvet noget lignende. Vores stand trak fulde huse, for alle skulle prøve at spille tennis mod hinanden. Mens spillernes venner stod og kiggede på, gik vi rundt og talte med dem, og i den begejstrede stemning skete der noget nærmest magisk: medlemmerne væltede ind. Stand efter stand, sted efter sted.
I stedet for at sælge vores NGO-produkt mødte vi dem der, hvor de havde det sjovt og ikke havde paraderne oppe.
Vi fik rigtige samtaler med dem, for de havde ikke travlt med at komme væk fra os. Vi var jo sjove.
Dengang havde det ikke et navn
Jeg vidste ikke, at det, vi lavede, var gamification. Jeg så kun, at det virkede at tilbyde mennesker noget andet end det vante. Men det var det jo. Gamification handler om at møde folk, hvor deres forsvar er nede, i leg, spil og nysgerrighed. Det er der, de lytter, husker og siger ja.
Det er derfor, jeg har bygget Quizform: for at give andre organisationer mulighed for at bruge den samme energi, som vi oplevede dengang. Nu bare med et mere elegant og digitalt flow, der kobler sig direkte på jeres betalingsløsning, CRM og nyhedsbrevssystem.
Velkommen til. Jeg glæder mig til at se, hvordan I bruger Quizform til at skabe jeres egne Nintendo Wii-øjeblikke.
Jakob Stensig Henneberg
I behøver ikke en spillekonsol. Der ligger rigtige aktiviteter under Prøv selv, og den gratis plan kræver hverken kort eller opsigelse.